NARM i psykiatrien

NARM i psykiatrien

 

Jeg tilbyder kurser, supervision og gruppesupervision, som sætter ledere, psykologer, læger, terapeuter, sygeplejersker og andre ansatte i psykiatrien i stand til bedre at løfte deres opgaver.

NARM i psykiatrien

 

NARM – Neuro Affektiv Relations Model - er en terapiform, hvor der er fokus på menneskets overlevelsesstrategier – særligt i nuet hvor man arbejder med den indre voksne; men også bagudrettet hvor strategierne har udviklet sig og er blevet til vaner, som vi ikke tænker over.

 

I den tætte relation med vores forældre eller andre omsorgspersoner – professionelle som private – har vi alle som barn udviklet tillærte overlevelsesstrategier, der kommer til udtryk i forskellige typer adfærd, som vi med NARM har mulighed for at få gjort bevidst. Hertil bruger vi i NARM forskellige spørgeteknikker. En er at spørge ind til detaljen i det sagte. Detaljen gemmer ofte på 'guldet', som jeg siger. Laurence Heller siger, 'the devil is in the detail'. Jeg forstår det sådan, at man bliver nødt til at gå ned og kigge på detaljerne for at finde det essentielle. En anden vigtig ting i NARM er, at terapeuten inviterer til at 'turde være i kontakt' med sig selv ved at guide klienten til at forbinde kognitive, følelsesmæssige og sansemæssige reaktioner. NARM handler i bund og grund om, at 'turde være i kontakt'. Terapeuten følger med inde i sig, vejleder og guider i processen baseret på eget nærvær og kropskontakt og naturligvis faglig indsigt og professionel baggrund.

I NARM taler vi om, at vi desidentificerer os fra identifikationerne: Identifikationer betyder at identificere sig med overlevelsesstilene. Eller med andre ord sige at 'overlevelsestilene er mig'. I NARM processerne har vi mulighed for at komme i kontakt med vores rigtige identitet og kan se og mærke og føle, at overlevelsesstilene har haft en funktion længe, og i den proces er blevet til vaner.

Uanset hvilken adfærd og hvilke temaer der arbejdes med, handler NARM overordnet om at turde være i kontakt med sig selv - og i terapien ved at forbinde krop, følelser og tanker. Og hvor terapeuten kan sige – ’giv dig selv et øjeblik til at mærke, hvad der sker i kroppen nu’ – således at patienten hjælpes til at blive opmærksom på, hvad krop og nervesystem fortæller: Mange mennesker stresser ubevidst eller bevidst sig selv i høj grad gennem gamle overlevelsesstrategier. I NARM arbejder vi med at bryde de fastlåste mønstre og handlinger ved at se på overlevelsesstrategier fra den voksnes synsvinkel og ved at give barnet forståelse for, at der ikke var andet valg. Dengang.

 

Overlevelsesstrategierne kan vi nærme os ved eks. at lytte til de indre regler og ordenes betydning og reaktioner i den empatiske relation mellem terapeut og patient, hvor de i fællesskab udforsker temaer og problemstillinger: Dette terapeutiske arbejde kan meget ofte munde ud i, at klienten udvikler nye vaner og strategier, selvom terapeuten ikke har den agenda for øje. Der er nemlig ingen agenda i terapien. Vi er med det, som sker her og nu.

 

I NARM hjælper terapeuten patienten til at holde fast i processen ved eks. at give klienten tid til at mærke, hvad der sker i kroppen, eller andre individuelle behov i processen, og på den måde forenes NARMs fokus på relationer også i den direkte kontakt mellem klient og terapeut.

Sidstnævnte kan bl.a. være med til at styrke terapi i ’psykiatrien’, hvor væsentlige faktorer er sværhedsgrad og komorbiditet.

 

Min erfaring med psykiatrien er, at man ofte må arbejde kreativt indenfor rammerne af det prædefinerede behandlingsprogram og tage højde for patientens behov, ønsker og evner. Dette går som hånd i handske med det hensyn, som terapeuten tager i den empatiske arbejdsrelation i NARM, hvor vi møder patienten på forskellige måder, og på den måde arbejder vi med kontakten i nuet.

 

NARM har også fokus på, at terapeuten føler sig tilpas i den terapeutiske arbejdsproces, også for at sikre en god oplevelse for patienten, eftersom nervesystemer samtaler i relation. Så for både patient og terapeut aftaler man altid en ’arbejdsretning’ fra start af: Dette sikrer først og fremmest, at både patient og terapeut siger ’ja’ til rammen og retningen. Dernæst sørger rammen for, at der skabes en rød tråd i behandlingen, og at patienten får den proces i gang, som han eller hun havde håbet på eller en proces i gang, som ligger op af det ønskede; måske med en modifikation, fordi terapeuten også skal kunne stå inde for processen. Således kommer terapeuten ’også på plads i sig’, og det vil patienten kunne mærke, for der foregår mere imellem os end det, som tale giver udtryk for.

 

I NARM omhandler modellerne og teorierne ikke kun patienterne – også behandlerne – fordi vi alle har udviklingstraumer og uopfyldte kernebehov. De uopfyldte behov i barndommen kommer til udtryk i flere typer adfærd, og det er vigtigt også at se på egne strategier i forhold til relationerne med patienter, hvor behandlernes egne stile kan trickes af patienternes, fordi behandlingsprocesserne og –relationerne kan opleves som udfordrende. Ikke mindst i ’psykiatri arbejdsforhold’ hvor opgaverne ofte er af en mere kompliceret slags: Så for både patient og behandlers tryghed og tillidsforhold er det vigtigt, at kunne identificere egne uhensigtsmæssige automathandlinger i pressede situationer.

 

Min erfaring både som ansat og som intern og ekstern supervisor i psykiatrien er, at NARM f.eks. i gruppebehandling af PTSD og i individuel PTSD behandling er meget anvendeligt – eks. hvor det ikke er muligt at arbejde direkte med choktraumet, fordi 'overlevelsesstrategien står i vejen'. Dvs. så starter man i stedet med at undersøge, hvad der forhindrer patienten i sin proces.

Endeligt – i forhold til NARMs relevans for psykiatrien – vil jeg påpege, at jeg ikke kender til andre psykoterapeutiske metoder, hvor der arbejdes bottom-up og top-down på én og samme tid: Det betyder, at vi i NARM arbejder med det kognitive, som fører til tankemæssige erkendelser. Disse fører til adfærdsændringer (top-down), hvilket også kan mærkes i kroppen. Kropssansningerne spiller hele tiden tilbage til hjernen, som fordres af disse indsigter (bottom-up). Den kropslige bevidsthed i behandlingen er stærkere end i andre metoder, som arbejder med kroppen. I NARM arbejder vi ikke med separate mindfulness øvelser, men opfordrer klienten til at give sig tid til at tjekke ind i kroppen under samtalen. Mens terapeuten altid har for øje, at den intense oplevelse, en kropskontakt kan fremkalde, ikke må blive overvældende. I så fald må vi hjælpe klienten til på ny at organisere i sig. Derved inddrages det hele menneske. Det bliver ikke kun en øvelse for hjernen. Jeg har oplevet i psykiatrien, at denne metode hurtigt skaber effekt hos selv ressourcesvage patienter.

 

Kontakt

 
 
 
Email
Telefon
 
 

Målgrupper

 

Mine målgrupper er:

  • Ledere
  • Psykologer
  • Læger
  • Terapeuter
  • Sygeplejersker
  • Andre ansatte i psykiatrien

Behandlings-områder

Mine behandlingsområder dækker over:

  • stress og traumer
  • angst, nedtrykthed og depression
  • sorg, tab og krise
  • spiseforstyrrelser
  • seksuelle overgreb og krænkelser
  • personlig udvikling - eks. familieproblemer, livsprocesser, parforholdsproblematik-ker m.m.
  • irritabel tyktarm og smertetilstande

KLINIK FOR TRAUMER OG STRESS

ved Vibeke Høgsted

 

 

Jeg er autoriseret psykolog og specialist i psykotraumatologi, som er en specialisering psykologer kan uddanne sig i og blive godkendt til af Fagnævnet i Psykotraumatologi under Dansk Psykologforening - meget magen til de vilkår, som lægers specialisering kræver. Det betyder, at klienten har en garanti for en grundig efteruddannelse hos psykologen. Desuden har jeg teurapeutiske efteruddannelser i SE og NARM.

Telefon: 22 83 61 22

 

H.C. Andersens Boulevard 47

1563 København V

CVR Nr. 3730 0942

 

info@ptsd.dk

© Copyright. All Rights Reserved.